Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Kilder / Find slægt uden for Danmark / Schleswig-Holstein forsket i Tyskland

Schleswig-Holstein forsket i Tyskland

(Adresser, priser, antal læsesalspladser, telefonnumre, busruter etc. ændrer sig ofte. Brug derfor altid hjemmesiderne for at få de aktuelle oplysninger.)

De fleste steder kræver forhåndsreservation. Det vil også fremgå af hjemmesiden.

Forhåndsreservation bør ske i meget god tid, da der er få pladser. Angiv områder, som du ønsker at vide noget om og bestil gerne arkivalier i forvejen.

Du må ikke fotografere på arkiverne. Kopier kan bestilles.

Der er ofte lavet registre til de enkelte kirkebøger, hvorved du nemt  finder oplysningerne.

Alle Kirchenkreisarkiver forsker mod betaling.

De fleste steder er kirkebøgerne filmede og inddelt i seks kategorier med indholdsfortegnelse på den første mikrofiche:

  1. Mischbuch: Blandede kirkelige handlinger.
  2. Taufen: Dåb.
  3. Verlobungen: Forlovelser.
  4. Trauungen: Vielser.
  5. Bestattungen: Begravelser.
  6. Konfirmanden (Abendmahlsbesucher): Nadvergæster.

Ved ankomst til et arkiv skal du udfylde en Benutzungsantrag (ansøgning om benyttelse), der gælder for et år. 


Vejledning: Benutzungsantrag.

Museer i Slesvig-Holsten (dansk oversigt): Museer i Slesvig-Holsten

Arkivoversigt

Archivführer Schleswig-Holstein er en fortegnelse på mere end 500 sider. Den er let at finde rundt i, da der er indholdsfortegnelse.

Den omfatter landsarkiv, stadsarkiv, kredsarkiver m.m.

Under de enkelte arkiver angives hjemmesiden.

Du skal altid tjekke hjemmesiden, da der sker ændringer i alt fra priser, antal læsesalspladser, telefonnumre, adresser etc.

Arkiver i Holsten

Hotellet »Kiek in« i Neumünster kan anbefales.

Gartenstrasse 32

24534 Neumünster.

Tlf. fra Danmark: 0049 4321 419960.

Neumünster ligger midt i Holsten og er derfor et godt udgangspunkt for besøg på arkiverne.

Vandrehjemsstandard med eget bad og mulighed for enkeltværelse.

Elevator. Handicapvenligt. Gode gratis parkeringspladser. I gå-afstand til centrum.

1. Kirchenkreisbuchamt Rendsburg-Eckernförde

www.kkre.de/kirchenkreis/verwaltung/fachbereich-archiv/kirchenkreisbuchamt.html

Sprog: Tysk og engelsk.

Bestand: Rendsburg militære kirkebøger i original. Andre kirkebøger på mikrofiche.

Alfabetiske registre til alle kirkebøger.

De militære kirkebøger indeholder kirkelige handlinger for forskellige tropper som f.eks. ”Kirke Protokol over de under den holstenske General Commando staaende Dansktalende Tropper, May 1811”, Protokol over Døde, Fødte og Copulerede ved det danske Auxiliair=Corps” og ”Verzeichnis der vorgefallenen Taufverrichtungen in der Cantonnement der deutschen Truppen auf den Inseln Lolland und Falster, 1809, 1810, 1813”.

Af registret over vielser fremgår, at mange af brudenes navne lyder danske. Du kan formode, at danske kvinder har giftet sig med en soldat, og vielsen er foretaget af feltpræsten og indført i garnisonens kirkes kirkebog, Christkirche i Rendsburg.

Flere militærkirkebøger ligger på betalingsdatabasen Archion

Pastoratsarkivet indeholder fx stoleregister og donationer.

Der er fire arbejdspladser, og vejledningen er god.

Arkivet er lidt svært at finde. Ligger i bunden af et industrikvarter ved siden af ”Nordart”.


2. Kirchenkreisbuchamt Altholstein

Kirchenkreis Altholstein

Sprog: Tysk og engelsk.

Besøg skal aftales i god tid.

Kirkebøger, oversigter og registre er mikrofilmede. Kopier kan bestilles.

Arkivet dækker også Kiel og omegn.

Parkering tæt på. Handicapvenligt.

3. Stadtarchiv Neumünster

www.neumuenster.de/kultur-freizeit/stadtgeschichte/stadtarchiv

Kontakt et par dage i forvejen og aftal, hvad der skal lægges frem. De fleste materialer opbevares i kælderetagen og hentes op af arkivets medarbejder.

På læsesalen findes bl.a. adressebøger fra slutningen af 1800-tallet.

4. Standesamt (folkeregister)

Hjemmeside?

Ved forespørgsel om dødsfald, skal der vises dokumentation for slægtskab.

Arkiver i Slesvig

1. Stadtarchiv Flensburg

Stadtarchiv Flensburg

Sprog: Tysk men dansk kan aftales. 
Skriv på dansk, men du får svar på tysk.


Kopier mod betaling.



Arkivet indeholder:

  • Navneregistre til faldne under 1. Verdenskrig. Giver for det meste pårørende.
  • Navneregistre til kirkebøger fra Flensborg, sogn for sogn. Dækker 1600-tallet og for nogle til begyndelsen af 1800-tallet og andre til begyndelsen af 1900-tallet.
  • Kirkebøger fra Flensborg. I kopi frem til slutningen af 1800-tallet/begyndelsen af 1900-tallet.
  • Kirkebøger fra sogne omkring Flensborg. Fra begyndelsen og til op i 1900-tallet. Nogle registre.
  • Bürgerbuch 1558-1869. Med register.
  • Adressebøger. Fra 1878.
  • Register til FT 1803, 1835, 1840, 1845 og 1855.
  • Register til Hospital 1769.
  • Navneregister til fødte, viede og døde, der ligger på ancestry com. Fødsel 1874-1905/1874-1899 efter dato. Viede 1874-1936/1874-1929. Døde 1874-1937/1874-1985. Alfabetisk efter forbogstav og dato.
  • Navneregister til Flensburg Standesamt. 

2. Stadtarchiv Rendsburg

www.rendsburg.de/stadtverwaltung/archiv.html

Eksempler på arkivets materiale:

  • Adressebøger fra 1878
  • Bykort
  • Verdslig registrering:
    • Fødsel: 1874 til 1906
    • Vielse: 1874 til 1936
    • Dødsfald: 1874 til 1986

Nyere registrering findes på byens Standesamt, som ligeledes befinder sig på rådhuset.

Håndværkerlav: 


  • Bagere
  • Skomagere
  • Murere
  • Tømrere
  • Snedkere
  • Kræmmere
  • Smede
  • Saddelmagere
  • Barberere
  • Slagtere
  • Pottemagere
  • Skræddere
  • Farvere
  • Bødkere
  • Glarmestre

Melderegister (en slags folkeregister), hvoraf den nøjagtige adresse fremgår fra 1870 til 1945.

3. Nordfriisk Institut

Nordfriisk Instituut

Dyrker meget det frisiske sprog, identitet, geografi, historie og kultur.


Eget bogforlag.


Har bl.a. et udvandrerarkiv. 
Læsesal med håndbøger og bibliotek i kældermagasin.


Pjecer på dansk.


Fast udstilling om sprog, historie og kultur.

4. Landesarchiv Schleswig-Holstein

Landesarchiv Schleswig-Holstein

Arkivarerne har specialiseret sig i et område. Derfor er det klogt at angive, hvilke sogne/byer du især er interesseret i.

Sprog: Tysk og engelsk. Skriftlig henvendelse kan ske på dansk.

1) Schleswig-Holsteins Landesvefassungsgerichts, Brockdorff-Ranrzau Strasse 13. Befinder sig på den anden side af parkeringspladsen.

2) Schleswig-Holsteinischer Oberlandesgericht. Gottorferstr. 2.

Relevante arkivalier::

Har ikke arkivalier fra Standesamt. Befinder sig i kommunerne.

FT 1803 og 1860.

FT 1864 Holsten og Lauenburg. Xeroxkopi. Selvbetjening på læsesalen.

Tælling 1860-1864 Flensborg amt. Kun mænd over 25 år. Register i bind nr. 826 samme sted som ovenstående. Skal bestilles - ekspederes hurtigt.

Auswanderung. (Udvandring) 1828-1868 og fra 1871. Navne- og stedregister, hvor bestemmelsessted angives. Henviser til sagen. Der kan være tale om såkaldt illegal udvandring, der ikke er registreret.

Staatsangehörigkeit. (Ansøgning om dansk statsborgerskab). Kaldes også Optanten. Fra 1868. Kompliceret område.

Personakten. Sager vedrørende personer med særlige erhverv: Lærere præster, embedsmænd o.s.v.

Studenten. Universitetets arkiv befinder sig her.

Håndværkere. Flere skulle have ”koncession” (en slags næringsbevis). Fra 1700-tallet.

Besteuenregister. (Skatteregister). Ordnet år for år amtsvis fra 1864. Adressen skal kendes.

Juden in Schleswig-Holstein. Register til sager.

Testamenten: Kun personer af en vis position.

Aussageprotokollen. Skifter ved enke/enkemands indgåelse af nyt ægteskab, hvis der er børn i tidligere ægteskab.

Extra Steuern. (Særskatter).

Ved besøget kan kopier bestilles. Leveres i papir eller CD-rom, der evt. sendes med post vedlagt regning.

Kopi af mikrofilmede arkivalier foretages ved besøget mod betaling.

Arkivets bibliotek på læsesalen:

Stort kartotek med stikordsregister.

Større samling af topografisk litteratur.

pension-zum-weissen-schwan.de

www.hotel-gottorferhof.de/de/hotel.php

5. Kirchenkreisarchive Ostholstein

Kirchenkreis Ostholstein

Du kan få hjælp.
  

6. Kirchenkreisarchive Schleswig-Flensburg



Kirchenkreisarchive i Nordkirche

Engelsk kan anvendes.

Personalet er meget hjælpsomt.

7. Kirchenkreisarchiv Nordfriesland

Kirchenkreisarchive i Nordkirche

Kirkebøger på mikrofiche. De har et mikrofiche-læseapparat, der via computer kan forstørre og billedbehandle.


Arkivet udfører slægtsforskning mod betaling.


8. Kirchenkreisarchive Plön-Segeberg

www.kirche-ps.de/verwaltung

Tjek hjemmesiden for åbningstider. 

Indhold: Oktober 2019
 Lone Bergmann.




(Siden er revideret 28/7-2026).