Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Om os / Tilbud / DS Gedcom

DS GedCom

Medlemmer af Danske Slægtsforskere kan indsende deres slægtsdata.

Lav et Gedcom-udtræk fra dit slægtsprogram og send det hertil, som en vedhæftet fil: webmaster@slaegt.dk

Herefter bliver dine data lagt ud på hjemmesiden. Andre forskere vil nu kunne have glæde af dine data.
Din fil vil ligge uberørt af andre forskeres data. Der vil ikke blive lavet en sammenligning eller fletning af forskellige forskeres filer.

Du kan sende alle data om personerne, men billeder kan vi desværre ikke håndtere.

Når filen bliver lagt op på hjemmesiden vil den blive navngivet efter indsenderen.

Når der eksporteres fra dit slægtsprogram, og det er muligt at vælge tegnsæt, vil det være nemmest, hvis du vælger UTF-8, men det er ikke nødvendigt.

I de fleste slægtsprogrammer kan man ved eksport angive email-adresse på indsenderen og evt. nogle kommentarer, en beskrivelse af filen. email bliver ikke vist på hjemmesiden, men vil blive anvendt i en kontakt-formular, så andre brugere kan kontakte dig. Kommentarerne vil blive vist på hjemmesiden.

Du har selv ansvar for dine data. F.eks. skal du selv fjerne data, der ikke ønskes vist, f.eks. data på nulevende. Det kan f.eks. gøres ved at markere dem 'Privat' i dit slægtsprogram, inden du eksporterer filen. Vi fjerner automatisk detaljer om personer, der er født for mindre end 100 år siden, medmindre de er markeret som døde.

Skulle du, efter vi har lagt data ind på hjemmesiden, ønske at redigere data, må du gøre det i dit slægtsprogram og indsende en ny Gedcom-fil.

DS Gedcom vil løbende blive udbygget i takt med ideer og behov.

Se data her.