Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Den administrative historie for området
Litteratur om Schleswig-Holstein
Slesvig-Holsten forsket i Tyskland
Før ca. 1870 findes oplysninger om fødsel, vielse og død i kirkebøgerne, der kan indeholde flere oplysninger, end i Danmark.
Efter ca. 1870 gælder den tyske registrering. Se under ”Tyskland”
Der er ofte forskel på oplysningerne om samme begivenhed i registreringerne.
Eksempler på forskelle:
Død - kirkelig version:
I kirkebogen Husum 1888 skriver præsten, at murer Johann Hinrich W. er død d. 22. og begravet d. 29. januar, født d. 27. november 1827 her i byen.
Død - verdslig version:
I Kreisarchiv Husum (Standesamt) står der 25. januar 1888, at opvartersken Karen Louise Friedericke W. født N. bosiddende Fischerstr. 49, Husum, anmeldte, at murer Johann Hinrich W., 60 år gammel, protestant, bosiddende fattiggården i Husum, født i Bargteheide, gift med anmelderinden, søn af hjulmager Claus Hinrich W., bosiddende i Tremsbüttel og dennes afdøde hustru Maria født M., er afgået ved døden på fattiggården i Husum d. 25. Januar 1888 om middagen kl. 12. Anmeldelsen er underskrevet af enken, som angiver ved selvsyn at være vidende om dødsfaldet.
Vielse - kirkelig version:
Kirkebog Vor Frue Haderslev Trauungen 1899 KB 1893-1922 AO s. 66 Nr. 37, Nov. 21. Kaufmann Peter Johannsen S. geboren hier d. 25. Sept. getauft d. 24. Oct. 1876 konfirmiert 15. März 1891 Sohn des Bäckermeisters Johann Rudolf Liebrecht S. und dessen Ehefrau Ingeborg geboren L. und Anna Cathrine Christine Ø. geboren hier d. 25. Januar getauft d. 15. März 1874 konfirmiert d. 25. März 1888 Tochter des verstorbenen (afdøde!) Malermeisters Jørgen Peter Ø. und dessen Ehefrau Marie Christine geboren A.
Vielse - verdslig version:
Heiratsregister Hadersleben 1899 Nr. 57 21. November Kaufmann Peter Johannsen S. und Anna Cathrine Christine Ø., ohne besonderen Beruf, Schloßstr. 225, Tochter des verschollenen (forsvundet!) Malers Jörgen Peter Ø. und dessen Ehefrau Marie Christine geboren A., letztere wohnhaft zu Hadersleben.
Kreise (Provstier)
1) Kirchenkreis Altholstein (tidligere Kirchenkreise Kiel og Neumünster).
2) Kirchenkreis Dithmarschen (tidligere Kirchenkreise Norder- og Süderdithmarschen).
3) Kirchenkreis Hamburg-Ost (tidligere Kirchenkreise Alt-Hamburg, Harburg og Stormarn).
4) Kirchenkreis Hamburg-West / Südholstein (tidligere Kirchenkreise Altona, Blankenese, Niendorf og Pinneberg).
5) Kirchenkreis Lübeck-Lauenburg (tidligere Kirchenkreise Lauenburg og Lübeck).
6) Kirchenkreis Mecklenburg.
7) Kirchenkreis Nordfriesland (tidligere Kirchenkreise Eiderstedt, Husum-Bredstedt og Südtondern).
8) Kirchenkreis Ostholstein (tidligere Kirchenkreise Eutin og Oldenburg).
9) Kirchenkreis Plön-Segeberg (tidligere Kirchenkreise Plön og Segeberg).
10) Pommerscher Evangelischer Kirkenkreis.
11) Kirchenkreis Rantzau-Münsterdorf (tidligere Kirchenkreise Münsterdorf og Rantzau).
12) Kirchenkreis Rendsburg-Eckernförde (tidligere Kirchenkreise Eckernförde og Rendsburg).
13) Kirchenkreis Schleswig-Flensburg (tidligere Kirchenkreise Angeln, Flensburg og Schleswig).
Kirkebøgernes omfang angives her under ”Bestände”:
Der findes i Slesvig-Holsten diverse kirkebøger, idet optegnelser over dåb, vielse og begravelse begynder i anden halvdel af det 16. århundrede.
Især i den gottorpske del findes der kirkebøger, hvor det ældste kirkeregulativ er fra 1587.
Først efter indførelsen af kirkebøger i den hertugelige andel forordnede Chr. IV 13. september 1646 det samme for den kongelige del.
Ved i Wikipedia at søge på ”Slesvig-Holsten-Gottorp” finder du kort over, hvilke dele af Slesvig-Holsten, der hørte under hhv. Gottorp og den danske konge.
(Se Wilhelm Jensen, Die Kirchenbücher Schleswig-Holsteins, der Landeskirche Eutin und der Hansestädte, Neumünster 1958). Findes på Det kongelige Bibliotek.
Den ældste kirkebog i Slesvig-Holsten er fra St. Marien i Flensborg fra 1558, som er kendt under navnet Annales Flensburgenses.
1763 blev det påbudt at notere udførlige oplysninger i kirkebøgerne. Ved begravelse oplyses afdødes forældres navne, afdødes evt. ægtefælle og afdødes evt. børn. Ofte oplyses deres bopæl, men ikke fødested.
Fra 1792 skal kirkebøger føres i to eksemplarer.
Folketællingerne i hertugdømmerne Slesvig-Holsten blev ikke holdt på samme tid som i Kongeriget og deres tilgængelighed er ikke helt ens.
15. august 1769 blev befolkningen i Slesvig-Holsten talt, ligesom den blev det i kongeriget. Der var den forskel, at i kongeriget blev præsterne sat til at tælle deres sognebørn, mens befolkningen i hertugdømmerne blev talt af de civile myndigheder. Præsterne deltog som en slags konsulenter, der i tvivlstilfælde ved hjælp af kirkebogen kunne præcisere folks alder.
Folketællingen skulle evalueres og derefter makuleres, hvilket også skete for næsten alt materiale fra kongeriget, og kun lister er opbevaret og tilgængelige.
Den civile administrations områder var ikke lig sognene og folketællingerne er ofte endt i diverse lokale arkiver sammen med andet materiale.
Eksempelvis ligger Stadsarkiverne i Flensburg, Husum, Tönning, Eckernförde, Rendsburg, Plön, Bad Segeberg, Oldesloe, Itzehoe og Altona inde med folketællingen 1769.
1787 blev der med undtagelse af de slesvigske enklaver Amrum og St. Laurentii ikke gennemført folketælling i Slesvig-Holsten.
13. februar 1803 blev den anden folketælling i Slesvig-Holsten gennemført.
Befolkningen i enklaverne i Slesvig, som kirkeligt hørte til Ribe, blev talt 1801 og ikke 1803. Tællingen findes på Rigsarkivet under Rentekammeret, Tyske afdeling på film og på papir.
Området omkring Lübeck var heller ikke omfattet af denne folketælling, men blev talt for sig i 1819. Ligger på AGGSH og AKVZ.
1. februar 1835 fandt folketællingen sted ca. et år efter den kongerigske.
Folketællingerne i 1840, 1845, 1855 og 1860 foregik samtidigt med kongeriget.
På grund af krigshandlinger blev der i 1850, i modsætning til kongeriget, ikke gennemført en folketælling i hertugdømmerne.
3. december 1864 blev en folketælling i Holsten og Lauenburg gennemført.
Materialet fra folketællingerne 1835 til 1860 er for hertugdømmernes vedkommende næsten bevaret. Materialet fra Slesvig ligger på Rigsarkivet i København, og det holstenske materiale 1835-1855 befinder sig ligeledes på Rigsarkivet.
Folketællingerne 1819, 1860 og 1864 er på Landesarchiv Schleswig-Holstein.
En slags folketælling fandt sted i Slesvig-Holsten 1885 vedrørende optanter mv.
Optanter er dansksindede, der bevarede deres danske statsborgerskab.
Materialet er søgbart. Billedet herunder viser et eksempel.
Det resulterer i en liste over samtlige optanter i Stubbæk i 1885. Resultatet kunne være indsnævret med fx efternavn.
(Teksten fortsætter under billedet.)
Litteratur: Ingwer Mommsen: Die allg. Volkszählungen in Schleswig-Holstein in dänischer Zeit (1769-1860), 1974.
Personnavne: kongelig forordning af 8. nov. 1771 påbød faste slægtsnavne i hertugdømmerne, dvs. forbud mod at danne efternavne ud fra faderens fornavn (patronymer)
Før dette tidspunkt havde befolkningen i byerne og i de tysksprogede dele af hertugdømmerne allerede faste familienavne, der til dels gik helt tilbage til det 12. århundrede.
Forordningen gik blot ud på at ”fastfryse” patronymerne (-sen navnene), men selv om den stred mod den gamle logik, at Hans Jensens søn Hans blev navngivet Hans Hansen, blev forordningen gennemført ret hurtigt.
Måske var der tale om en bevidst misforståelse af forordningen, idet der opstod en særudvikling i Slesvig med dobbelte patronymer. Ovennævnte barn Hans blev navngivet Hans Hansen Jensen, hvorved både patronymets logik og forordningen om det ”fastfrosne” patronym blev tilgodeset.
Du skal ikke blive usikker, hvis en ane eller et andet familiemedlem Rasmus, Poul eller Katrine optræder i arkivalierne som Asmus, Paul eller Catharina, for både efter Treårskrigen og krigen i 1864 lavede præsterne af og til rettelser i kirkebøgerne, idet specifikt slesvig-holstenske navne blev rettet til danskklingende og omvendt. (Se Lars N. Henningsen: ”Personnavne og kirkebøger i Sønderjylland, en dansk-tysk sprogstrid”. Sønderjysk månedsskrift, 1993, nr. 12).
Tyske familienavne opstod så tidligt som i det 12. århundrede og har fire oprindelser:
Stednavne: Alle de gamle stednavne findes på dansk og på tysk, og i det frisiske område også på frisisk. Stednavneordbog med flere tusind slesvigske stednavne på dansk, tysk og frisisk: Slesvigske Stednavne
Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte
Hjemmesiden indeholder:
Wappen & Flagge: Gennemgang af de fælles slesvig-holstenske flag og våbens historie.
Eiszeitland: Istiden i Schleswig-Holstein.
Zeitreise: Kort gennemgang af Schleswig-Holsteins historie og lister over historiske begivenheder ordnet kronologisk. F. eks oplyses om pest, brande i byerne, storme og meget andet. Desuden mange ordforklaringer.
Schleswig-Holstein von A bis Z: Stikords-register til Schleswig-Holsteins historie.
So lebte man in Schleswig-Holstein: Beskrivelser af livet mellem 1150 og 1955.
Fundsachen: Betyder hittegods. Indeholder diverse småartikler.
Editorial: Kommentar fra foreningen.
Indholdet er revideret 2019 af Lone Bergmann
(Siden er revideret 28/7-2026).